Stress

Travl, igangværende nedslidning eller allerede udbrændt

Hvad er stress?

Stress er et bredt brugt udtryk, og mange gange bruges det som et udtryk for travlhed. 

Fysiologisk set er stress et begreb, der dækker over hændelser, der bringer kroppens fysiologi ud af ligevægt og det indebærer både fordele og ulemper. Den kortvarige stress mobiliserer energi, der giver os mulighed for at tilpasse os til omgivelsernes krav, men ved længere-varende stress, kan man overbelaste det fysiologiske system, så der optræder en nedslidning og udbrændthed.


God eller dårlig stress?

Stress har fået et meget negativt ry, men som nævnt ovenfor, er det vigtigt at skelne mellem om det er god eller dårlig stress. Dette vil være forskelligt fra person til person, fordi vi hver især kommer med hver vores opvækst, hver vores livssituationer, hver vores måde at se verden på og hver vores grad af oplevede ressourcer. En god målestok er dog, hvorvidt vi føler vi har kontrol over situationen.

Den gode stress består så længe vi føler vi har kontrol over situationen og graden af oplevede ressourcer er høj. Her kan stress faktisk medfører personlig vækst og forbedre den fysiske form.

Dårlig stress opleves modsat i de situationer, hvor man ikke har kontrol, føler sig utilstrækkelig og hvor ens oplevede ressourcer ikke slår til. Det samme gælder for situationer, der er uforudsigelige, og for situationer hvor man oplever tvetydige signaler.


Hvad sker der i kroppen ved stress?

Ved stress er der karakteristiske fysiske såvel som psykologiske/adfærdsmæssige tegn. Den kortvarige stress behøver som sagt ikke være en belastning, så længe man får genoprettet balancen mellem krav og ressourcer løbende.

Nervesystemet er vores overordnede kontrolcenter, der formidler og samordner informationer fra det indre og ydre miljø bl.a. ved hjælp af hormoner, så kroppen holdes i perfekt balance. Forstyrres dette system, forstyrres vores balance. Det er nervesystemet, der under en akut stressreaktion, sætter kroppen i øjeblikkeligt alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Nutidens menneske har en højt udviklet storhjerne og dermed en udtalt grad af bevidsthed. Vores livsform har dermed et markant element af kontrol over sig. Selv om vi i dag ikke normalt løber væk, når vi bliver bange eller går til fysisk angreb på en anden når man er sur, så er vi bygget fysiologisk til at reagerer, og hvis vi ikke får afløb for det sjælelige højtryk og den fysiske spænding, hober det sig op og en ellers naturlig reaktion bliver til en skadelig faktor.



Det autonome/ubevidste nervesystem

Det sympatiske nervesystem sørger for, at der sendes mest energi til de organer og kropsfunktioner, der er vigtige i fysiologisk stressede situationer. Luftrørets forgreninger udspiles, så iltforsyningen forbedres og hjertet slår hurtigere for at bringe mere ilt rundt. Blodtrykket hæves, blodkar i hud og visse ikke-vigtige organer sammentrækkes, mens blodkar i hjerte, hjerne og muskler udspiles, så de kan arbejde på højtryk. De indre organer afslappes, da de ikke har betydning for en stress situation.

Det parasympatiske nervesystem, tager sig af opbyggende aktiviteter når der er ro på kroppen. Blodkar i hud og organer udspiles, blodtrykket nedsættes og hjertet slår langsommere. Udskillelsen af fordøjelses safter og den rytmiske sammentrækning i fordøjelseskanalen øges.


Årsager til stress

Stress er som sagt en belastning, der kan blive til en overbelastning, den dårlige stress. Det vil naturligvis være forskelligt fra person til person, fordi vi oplever den samme situation forskelligt. Det kan være at travhel på arbejdet er stressende for den ene, men ikke for den anden. Kombinationen af symptomerne kan være forskellig, afhængig af om det er arbejdsrelateret, psykisk stress i forbindelse med en situation i privatlivet, langvarig stress f.eks. i forbindelse med kronisk sygdom eller en traumatisk stress reaktion. 

Ofte er man ikke selv klar over, at man er blevet stress/overbelastet, fordi vi har sådan en tendens til at holde ud og ignorere de signaler kroppen sender til os.


Behandlingen

Der er ingen ren opskrift på en stressbehandling fordi det afhænger af den enkeltes reaktion. Når det så er sagt, er der mange fællesnævnere. Med Kranio-Sakral Terapi og Reiki Healing, vil jeg hjælpe med at genoprette balancen ved at behandle en række af de fysiske symptomer, hvilket også har en positiv effekt på en række af de psykiske symptomer, da krop og sind hænger sammen. Jeg vil dog også anbefale at man taler med en autoriseret psykolog, der kan hjælpe med at klarlægge og behandle årsagerne. De to behandlinger følges godt ad; Nogle gange er sindet foran, så kroppen skal behandles for at følge med, mens det andre gange er kroppen, der har givet slip på spændinger uden at sindet er klar til det samme.



Fysiske og psykiske symptomer på stress/udbrændthed

Har man stress vil man genkende en kombination af flere af de nedenstående symptomer. 


Fysiske symptomer

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Rysten på hænderne
  • Nedsat lyst til sex
  • Anspændthed i kroppen, muskelspændinger
  • Ændring i appetit, du enten spiser mere eller mindre end du plejer
  • Forhøjet blodtryk
  • Pludselige temperaturstigninger
  • Kropslig uro
  • Kropslige smerter
  • Forstyrret søvnmønster, urolig- eller afbrudt søvn, søvnløshed
  • Øget træthed
  • Ondt i maven
  • Spændinger i halsen
  • Klump i halsen
  • Svedige håndflader

Adfærdsmæssige og psykiske symptomer
  • Træthed og søvnproblemer
  • Anspændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
  • Depression
  • Øget irritabilitet – kortere lunte, aggressivitet
  • Glemsomhed, svært ved at huske og overskue sine gøremål
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Følelsen af aldrig at blive færdig med sine opgaver, ikke at kunne tænke en tanke til ende
  • Tankemylder, tankerne kører i ring
  • Svært ved at træffe beslutninger og udføre dem
  • Let til tårer, grådlabil
  • Tilbagetrækning fra sociale relationer
  • Øget tendens til bekymring og lavt stemningsleje
  • Generelt mindre lyst til de ting du plejer at have lyst til
  • Større forbrug af stimulanser som fx cigaretter, alkohol og kaffe